Foredrag

 

 

Mormors garderobeskab

- eller den tidkrævende unyttigheds betydning

Et garderobeskab er et sted, som gemmer på historier, minder, relikvier og skatte - det gemte, det glemte, som fortjener at komme ud af mørket og blive pudset/støvet af. Med udgangspunkt i min egen sanselige oplevelse og erindring om min mormors eventyrlige garderobeskab, vil jeg fortælle om forskellige håndarbejdsteknikkers historie, udbredelse, betydning og status. Hvorfor beskæftiger vi os overhovedet med tidskrævende unyttige håndarbejder, og hvilken betydning har de i dag?


Et foredrag med billeder, men også et foredrag hvor I får lov at se og røre redskaber, håndarbejder og materialer samt opleve en lille biografisk udstilling af rariteter.

 

 

Hækling - nørkleri med én pind

- fra forkætret håndarbejde til tekstilgraffiti

Som ganske lille lærte at hækle af min mormor, nærmest uden at jeg opdagede det. Jeg sad bare der, ved siden af hende og så kunne jeg pludselig hækle.

Med udgangspunkt i et lilla hæklet slumretæppe jeg som 12årig hæklede, laver jeg tre nedslag i tid og taler om hæklings status i forskellige tider; min mormors, min egen og min datters. Jeg gennemgår hæklingens historie og fortæller om hvordan irske kvinder fik deres familier til at overleve under hungersnøden i 1800 årene ved at videns dele og eksportere irske hæklinger til kontinental Europa.

I dag er hækling blevet meget populært igen og jeg afslutter foredraget med at fortælle om moderne kunstnere og designere der bruger hækling som deres udtryk. Fx "våbenproducenten". Hanne G der arbejder flabet og eftertænksomt med hækleteknikken. Jeg slutter med at tale om begrebet "tekstilgraffiti" også kaldt yarnbombing - guerrilla knitting.

Foredraget er ledsaget af gode billeder og jeg har forskellige sjove hæklede gamle og nyere ting med.

 

 

 

Pibekraver og fløjlsmaver

– reformationens betydning

Om præstekjolen/ornatet og messeklæderne før og efter reformationen og om fremstillingen og brugen af dem

Foredraget tager udgangspunkt i alterbilledet fra Torslunde fra 1561. Billedet viser idealet af, hvordan messeklæderne blev brugt til en luthersk evangelisk gudstjeneste, men også hvordan præstekjole og messeklæder anvendes i dag. Der bliver fortalt om præstens dragt før og efter reformationen.

Præstekjolen - også kaldet ornatet - har i Danmark stort set været uforandret siden reformationen. På Martin Luthers tid var den en borgerdragt, der skulle understrege, at præsten ikke skilte sig ud, men tilhørte borgerstanden. I dag bæres den lange sorte kjole for at skjule privatpersonen og tydeliggøre præsten, gudstjenesten og embedet.

Foredraget fortæller om messeklæderne: albaen, messehaglerne og bispekåberne, om historien, om farverne, symbolerne og deres betydning og om fremstillingen af de prægtige liturgiske klæder. 

Hvorfor er kjolen sort og hvorfra stammer kraven?  
Hvad mente Luther om brugen af messeklæder? 
Hvorfra stammer dragten og hvorfor den hvide messeskjorte? 
Hvilken betydning for liturgien har messeklæder og bispekåbe, og hvorfor skifter messehaglerne farve i løbet af kirkeåret? 

På baggrund af min egen praktiske erfaring med udførelse af kirketekstiler samt bogen om de danske bispekåber, fortæller jeg levende om præstens dragt og om kirkens tekstiler og om udførelsen af dem.

 

 

Bispekåber - pragt, dragt og magt

Hvornår bruges overhovedet en bispekåbe? Hvorfor er bispekåber så kostbare? Hvornår blev den biskoppens værdighedstegn? Er kåben en liturgisk dragt, og skal den se ud på en bestemt måde? Er ornatet og messeklæderne: alba, præstekjole, pibekrave, messehageler og bispekåber overflødig pynt, eller skal vi betragte dem som kulturbærere? Disse er nogle af de spørgsmål, der kan stilles om bispekåberne og brugen af dem.

I flere hundrede år var kåberne ensudseende dragter, der blev bestilt og betalt af konger, men i 1980 skabte kunstneren Bodil Kaalund en ny bispekåbe til Grønland, og med denne skete der et brud på en lang tradition. I løbet af 26 år blev alle kåberne udskiftet til unika kåber med lokal forankring udført af en række dygtige billedkunstnere og kunsthåndværkere. I vil blive taget med på en billedrejse til alle kongerigets stifter.

 

 

Fra gamle aviser til guldtråde

Materialet er for mig altid udgangspunktet. Allerede i de tidligste vævninger var det papiret, der inspirerede - i begyndelsen særligt avispapirets forgængelighed og skrøbelighed. Det udviklede sig til brugen af forskellige håndlavede asiatiske papirer i vævninger, store folde(origami) installationer og i broderier i store formater.

Arbejdet med de gyldne tråde og kirketekstilerne startede med vævning af messehagler for Dronning Margrethe og senere bispekåben til Roskilde Domkirke for Ann-Mari Kornerup. Siden er det blevet til mange messehagler vævet i silke, uld og guldtråde.

 

 


Tegn & gerninger

Hvilken betydning har fisken, duen og granatæblet? Og hvorfor findes der en ørn i stort set hver eneste kirke? Hvad symboliserer guld og den gyldne farve? Og hvorfor er præstens alba hvid? Disse spørgsmål vil jeg svare på i foredraget, som handler om kristne symboler og brugen af dem.

Symboler har altid tjent som et indforstået tegn og signalsprog og kristne symboler findes overalt, i kirken, i kunsten og på tryk. Jeg fortæller om brugen og betydningen af farverne og de mange symboler som smykker kirkens tekstiler.

Mit udgangspunkt er de symboler som findes udført på nogle af de prægtige tekstiler som bruges i de danske kirker.

 

 

 

Book et foredrag

Kontakt Vibeke Lindhardt her